Nicklas Bendtner fupper og narrer kendte i nyt tv-program
Nicklas Bendtner pranker både sine berømte venner og tilfældige borgere i det nye program "Nicklas Pranker". (PR-foto). Foto: Prime Video - PR Foto/Free
Nicklas Bendtner bliver vært for sit eget tv-program, hvor han skal tage fusen på kendte og ukendte danskere.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Nicklas Bendtner stoppede sin fodboldkarriere sidste år. Siden har han medvirket i en række tv-programmer. Han bliver på tv, men han skal nu indtage en ny rolle.
Den tidligere professionelle fodboldspiller skal nemlig være vært på programmet "Nicklas Pranker" på Prime Video.
Det oplyser streamingtjenesten i en pressemeddelelse.
I programmet går 34-årige Nicklas Bendtner undercover, og her vil han forsøge at snyde sine berømte venner.
Nicklas Bendtners pranks vil dog også komme til at gå ud over tilfældige mennesker, som han skal forsøge at få til blandt andet at blive gift, hjælpe ham med at stjæle et tv og kommunikere med planter.
Annonce
Nicklas Bendtner stoppede karrieren tilbage i juni 2021, efter at F.C. København valgte ikke at forlænge hans kontrakt.
I løbet af karrieren var han forbi storklubber som Arsenal, Juventus og VFL Wolfsburg.
Efter tiden som professionel fodboldspiller har Nicklas Bendtner haft travlt med flere projekter. Nu springer han ud som tv-vært. (PR-foto). Foto: Prime Video - PR Foto/Free
Tiden efter karrierestoppet var hård, har han tidligere fortalt til Ritzau:
- Det er ikke nogen hemmelighed, at det er meget svært at finde noget, der kan fylde ud for det. Det tror jeg ikke, er muligt. Så på en eller anden måde skal man prøve at kunne lægge det bag sig og sige: Det var første tredjedel af livet. Nu gælder det de sidste to tredjedele.
Nicklas Bendtner har ikke holdt sig tilbage, efter han lagde støvlerne på hylden.
Han har blandt andet fået udgivet biografien "Nicklas Bendtner - begge sider".
Han har også medvirket i programmet "Bendtner og Philine", hvor man fulgte ham og ekskæresten influenten Philine Roepstorff.
Derudover har han for nylig startet sit eget Counter-Strike-hold, ligesom han snart er aktuel i en dokumentar om hans liv.
"Nicklas Pranker" har premiere den 16. december på Prime Video.
Nicklas Bendtner stoppede karrieren tilbage i juni 2021, efter at F.C. København valgte ikke at forlænge hans kontrakt. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker