Den socialdemokratiske borgmester Nicolai Wammen hentede en fin valgsejr i Århus. Med 41,3 procent af stemmerne går Wammen og hans parti et mandat frem til 14 i alt.
Samtidig går SF tre mandater frem til fem. Det betyder, at de to partier tilsammen kan mønstre 19 mandater ud af 31 i byrådet. Det sikrer Nicolai Wammen yderligere fire år på posten med et solidt flertal i ryggen.
- Jeg er nærmest lykkelig. Jeg er utrolig glad for den kæmpestore tillid, der er vist mig og Socialdemokratiet i dag, siger Nicolai Wammen til DR1.
S-borgmesteren forklarer sin succes med, at partiet i Århus har leveret gode resultater på velfærd og investeret i skoler, daginstitutioner og ældre.
- Samtidig har vi orden i økonomien, og vi tænker grønt og miljørigtigt, siger Århus-borgmesteren.
Han tilføjer, at han ikke går ind for blokpolitik og vil samarbejde med alle partier, der vil gøre noget godt for byen.
Venstre fik en lussing af vælgerne. Det tidligere borgmesterparti, der sad på posten indtil sidste valg, mister seks mandater og ender på blot fem. Altså mere end en halvering.
Målt i procenter er Venstre nede på 15,9 procent af stemmerne. Ved valget i 2005 fik partiet 33,5 procent.
Resultatet er et stort nederlag for Venstres børne- og ungerådmand i Århus, Gert Bjerregaard. Bjerregaard var udset til at løfte arven efter den populære eks-borgmester Louise Gade, der har trukket sig ud af politik.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde