Nikolaj Koppel vender tilbage til Tivoli Foto: POLFOTO/Peter MydskePOLFOTO/Peter Mydske
Pianist og tv-vært Nikolaj Koppel forlader DR og bliver kulturchef i Tivoli, hvor han tidligere var musikchef.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Danmarks Radio bliver fra årsskiftet en profil fattigere, når Nikolaj Koppel forlader mediehuset til fordel for en stilling som chef for kultur- og underholdningsområdet i Tivoli.
For den 45-årige tv-vært, der blandt andet er kendt fra Aftenshowet og sin værtsrolle ved Eurovision i København, bliver det et gensyn med forlystelsesparken.
Her var Koppel fra 2005-2010 musikchef, og han ser nu frem til at igen at få ansvaret for Tivolis klassiske musikprofil.
- Fra mine år som musikchef er jeg meget bevidst om, at man skal evne at finde den rigtige balancegang mellem tradition og fornyelse i Haven. Tivoli skal levere oplevelser af stor kvalitet og bredde, samtidig skal der være plads til at overraske sit publikum, siger han i en pressemeddelelse.
Administrerende direktør i Tivoli, Lars Liebst, fremhæver især den konservatorieuddannede pianists kunstneriske indsigt og sætter sin lid til, at Koppel kan bringe ny kreativitet til Tivolis kulturelle indslag.
Annonce
- At Nikolaj har været ude at få inspiration i DR og dér har vist sit store lederpotentiale, bliver en gevinst for Tivoli og kulturen i København, siger han.
Nikolaj Koppel tiltræder i sin nye stilling som underdirektør for kultur i Tivoli 1. januar 2015.
Nikolaj Koppel vender tilbage til Tivoli Foto: POLFOTO/Peter MydskePOLFOTO/Peter Mydske
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde