Frisk frugt og grønt, transport, lægeordineret medicin, fritidsaktiviteter og ordentligt tøj bør ifølge SF være alle børns ret. Partiet forslået derfor en nødplan, der skal hjælpe de børn, der er hårdt ramt af fattigdom, fordi deres forældre er på starthjælp, introduktionsydelse eller nedsat kontanthjælp.
Forslaget kommer i forlængelse af offentliggørelsen af en rapport fra Rådet for Socialt Udsatte, der viser, at 52.000 børn har været berørt af de laveste sociale ydelser i perioden 2004-2007. Samtidig viser rapporten, at netop børnefamilier på de laveste ydelser har svært ved at bryde ud af fattigdomsgrebet.
SF's socialordfører, Özlem Cekic, kalder selv forslaget for en lappeløsning.
- Men det er nødvendigt for at sikre børnenes barndom her og nu. Regeringen fastholder de lave ydelser i håb om, at den straf, det er at fratage familierne deres forsørgelsesgrundlag, vil motivere og hjælpe forældrene til at komme i arbejde. Men ofte er det børnene, der betaler prisen, og vi vil ikke se magtesløst til, mens børnene får en barndom fyldt med skuffelser, afsavn og social isolation, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker