Økologiske mælkeproducenter forærer torsdag middag deres produkter væk til forbipasserende i landets fire største byer. Det sker i protest mod, at økologisk mælk for tiden sælges til under kostpris i landets fødevarebutikker.
Formanden for Økologisk Landsforening Evald Vestergaard siger, at udleveringen af den gratis mælk er en tak til forbrugerne og et forsøg på at få forbrugerne i tale om mælkepriskrigens konsekvenser.
- Der findes ingen vinder i mælkekrigen - kun tabere. Når økologisk mælk sælges under kostpris, betyder det færre økologiske landbrug, færre økologiske varer på hylderne til vores forbrugere og mindre natur og miljø. Vi betaler alle en høj pris for billig økomælk, siger Evald Vestergaard inden aktionen i København, Århus, Odense og Aalborg i tidsrummet kl. 11 til 13.
Økologerne mener, at forskellen på en fair mælkepris og en unfair mælkepris i butikkerne er cirka to kroner pr. liter økologisk mælk i dag. Priskrigen nåede højdepunktet for nylig, da kæden Lidl solgte tre liter konventionel mælk for kun otte kroner. Det var tidligere cirka-prisen for en liter økologisk mælk.
Økologerne appellerer til detailhandlen om at stoppe priskrigen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker