Det er slet ikke farligt at få H1N1 også kaldet svineinfluenza. Det billede har mange danskere fået, og derfor vil mange sige nej tak til at få den dyrt indkøbte vaccine mod sygdommen.
Det er især blandt de 360.000 politimænd, sygeplejersker, læger og andre, der er udpeget som nøglepersoner, at skepsisen er stor, skriver Dagens Medicin.
- Efter planlægning og afvikling af 12 sæsoner med massevaccinationer mod influenza er mit bedste bud, at omkring 30 procent af personer i nøglefunktioner i øjeblikket vil lade sig vaccinere, siger Karsten Østergaard, bestyrelsesformand og medejer af Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS).
DLVS er Danmarks største vaccinationsbureau, som jævnligt er i kontakt med stat og kommuner med henblik på at vaccinere grupper af nøglepersoner. Det er på baggrund af tilbagemeldinger fra dem, at han kommer med det lave skøn.
Et flertal af de betjente, som sekretariatsleder i Politiforbundet, Hans Bundesen, har været i kontakt med vil heller ikke lade sig vaccinere.
Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd anbefaler deres medlemmer at blive vaccineret, men erkender blankt, at de ikke har overblik over, hvor mange af medlemmerne, der vil tage imod tilbuddet.
Ifølge Karsten Østergaard skyldes modstanden blandt andet, at Sundhedsstyrelsen og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) længe har fokuseret på at fortælle, at det nye influenzavirus slet ikke er så farligt som først antaget.
Sundhedsstyrelsen regner med, at i alt 1,1 millioner danskere får tilbudt H1N1-vaccinen.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker