Nomas chefkok, 33-årige René Redzepi, kan tillade sig at være ganske høj i kokkehuen, efter det københavnske madtempel for andet år i træk er kåret til verdens bedste restaurant ved en prisoverrækkelse i Guildhall i London.
René Redzepi var sammen med kolleger fra Noma selv til stede ved ceremonien, hvor han kunne fejre igen at blive anerkendt som endnu dygtigere end konkurrenterne fra spisesteder som spanske El Celler de Can Roca og engelske The Fat Duck.
Det er det anerkendte britiske madmagasin Restaurant Magazine, der for 10. år i træk har offentliggjort listen over de 50 bedste restauranter i verden. Listen er blevet til på baggrund af vurderinger fra 800 madeksperter fra hele verden.
Noma, der skaber sin madkunst ved hjælp af nordiske råvarer, var forinden udråbt som titelfavorit af adskillige danske madskribenter.
Mens René Redzepi ifølge Restaurant Magazine er den globale restaurationsbranches ubestridte konge, måtte han og Noma dog nøjes med to stjerner, da der i sidste måned blev delt Michelin-stjerner ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde