Nomas kåring til verdens bedste restaurant kommer til at betyde en eksploderende interesse for det københavnske spisested. Det mener såvel direktøren, Peter Kreiner, som eksperter på det gastronomiske område.
Men anerkendelsen og den fornyede interesse betyder dog ikke, at forretningen Noma bliver kastet ud i nye udfordringen uden for tallerkenernes univers.
- Jeg ved godt, at mange sidder derud og tænker, at vi nu kan begynde på alverdens forretningsmæssige eventyr. Men det er faktisk vores grundholdning herude, at det er sund og godt at holde sig til sin kerneforretning, siger Nomas direktør, Peter Kreiner, til Ritzau og fortsætter:
- Så jeg vil gerne udbrede det budskab, at vi ikke har planer om at kaste os ud i noget andet.
Selv om man med kåringen kunne tro, at Noma nu ikke kan nå højere, tårner udfordringerne sig op for restauranten, som er verdensetter.
- Det er nok lige så svært at leve op til sådan en position, som det er at komme derop, hvis det ikke er endnu sværere, forklarer Kreiner.
Og derfor fortsætter ledelsen, kokkene og køkkenchef Rene Redzepi, som de hidtil har gjort.
- Vi har fokus på at drive forretningen her på Strandgade på Christianshavn. Vi gør det, som vi tror på, og det er at udvikle og tænke nyt, gentænke de processer, som vi går igennem og gentænke, hvordan gæsterne oplever det at besøge os. Det er målet og i bund og grund det, det handler om: at vores gæster har en rigtig, rigtig god oplevelse, når de er herude og spise, siger Kreiner.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker