Nord Stream 1 og 2

Offentliggjort Sidst opdateret

* Nord Stream 1 og 2 er to gasledninger, som består af to parallelle rørsystemer, der er sat sammen af omkring 100.000 rørelementer på hver især 12 meter.

* Nord Stream 1 er 1200 kilometer lang og løber fra Vyborg i Rusland til Lubmin i Tyskland.

* Nord Stream 1 drives af selskabet Nord Stream AG, hvor det russiske gasselskab Gazprom ejer 51 procent. Den russiske stat er majoritetsaktionær i Gazprom, som er børsnoteret i Moskva.

* Nord Stream 1 har en årlig kapacitet på 55 milliarder kubikmeter gas.

* Nord Stream 1 blev lukket et par gange hen over sommeren, angiveligt på grund af tekniske problemer. Den 5. september blev forbindelsen lukket på ubestemt tid.

* Nord Stream 2 løber fra Ust-Luga i Rusland til Lubmin og er ligeledes omkring 1200 kilometer lang.

* Gazprom har også aktiemajoritet i selskabet, der driver Nord Stream 2. Her hedder selskabet Nord Stream 2 AG.

* Gasledningen skulle ligeledes kunne transportere 55 milliarder kubikmeter naturgas, men er aldrig taget i brug. Tilsammen skulle Nord Stream 1 og Nord Stream 2 kunne forsyne over 50 millioner europæiske hjem.

* 22. februar i år besluttede Tyskland at bremse processen med at godkende rørledningen. Inden Tyskland besluttede ikke at godkende ledningen, var den blevet fyldt med 300 millioner kubikmeter gas.

Kilder: Nord Stream, dpa, Information, Energistyrelsen og Reuters.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.