Nordea har Danmarks mest utilfredse bankkunder
Foto: Thomas Borberg. Polfoto
POLFOTO/Thomas Borberg
Nordea er blevet ny danmarksmester i utilfredse kunder, viser en undersøgelse.
Danmark har fået en ny danmarksmester i utilfredse kunder, skriver Finans. For mens Danske Bank i årevis har rodet rundt i bunden med flest utilfredse kunder blandt de største banker, har Nordea for første gang overhalet ærkerivalen i netop den disciplin.
Det viser en undersøgelse fra Voxmeter, som er baseret på mere end 1.000 interview med danskere om deres bankoplevelser.
- Jeg ville være bekymret og sætte nye tiltag i gang, hvis jeg var ledelsen i Nordea. Kundetilfredsheden har været stærkt faldende igennem længere tid, så det er ikke kun dette års negative omtale om skattely i Panama, som ligger bag udviklingen, selv om den nok ikke har hjulpet på situationen, siger Christian Stjer, adm. direktør i Voxmeter til Finans.
Han peger på, at kunderne betragter Nordeas services som mindre relevant end tidligere.
- Kunderne oplever, at bankens informationsniveau er faldet, og rådgiverne er rykket længere væk. Kontakten med banken sker typisk, når det drejer sig om noget negativt, og kunderne vurderer, at produkterne er blevet dyrere, siger Christian Stjer.
I Nordens største bank er man ked af udviklingen, men erkender, at banken kan forbedre sig.
- Det er langtfra godt nok, og vi både kan og skal gøre det bedre. Men vi indrømmer, at vi i perioder har haft for lange ventetider, når kunder har ringet til os, ligesom der har været enkelte it-udfordringer. Samtidig har vi jo haft en mediemæssigt svær periode, som nok også påvirker resultatet, siger Torben Laustsen, bankdirektør med ansvar for privatkunder i Nordea i Danmark.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned