Nordjyde smadrer vild verdensrekord: Løb i 72 timer
Siden torsdag formiddag har Stine Rex løbet mere end 500 kilometer rundt om en sø i Nordjylland og samtidig samlet penge ind til organisationen Skyggebørn. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Stine Rex har rundt om en sø i Nordjylland løbet over 500 kilometer i løbet af de seneste tre døgn.
Ekstremløberen Stine Rex fra Aalborg løb på 72 timer hen over weekenden knap 506 kilometer. Hun har således slået den uofficielle verdensrekord for kvinder i løb på tre døgn.
Rekorden slog hun allerede søndag morgen klokken 7, hvor hun havde løbet 486 kilometer på 69 timer. Herefter var hendes mål at nå 500 kilometer.
- Det har været fuldstændig fantastisk. Jeg er glad og stolt over, at det lykkedes, sagde Stine Rex foran mange fremmødte, efter at tiden løb ud klokken 10.
Mere end 350 gange har hun løbet rundt om søen i Aabybro i Nordjylland.
Undervejs har særligt børn fulgt hende langs ruten. Flere var bekymrede for, om hun ville give op i løbet af natten til søndag, hvor regnen silede ned over Nordjylland.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker