Nordjylland vil have del i akutpuljen

Også Region Nordjylland vil have del i de 600 millioner kroner, som regeringen har afsat til at styrke sygehusvæsnets akutberedskab i yderområder.

- Også i Region Nordjylland er der nogle steder langt til en skadestue, så her er der brug for at udvide beredskabet, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S) og fortsætter:

- Og så mangler Nordjylland praktiserende læger mange steder. Så der er også brug for at bygge større sundhedshuse, der kan trække unge læger til.

Hun peger blandt andet på helikoptere og uddannelse af paramedicinere og særlige førstehjælpere som en del af de ting, der kan komme på tale at søge støtte til.

/ritzau/

Nordjyderne har også langt til skadestuen nogle steder. Og så mangler regionen praktiserende læger, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S)

Offentliggjort Sidst opdateret