Efter flere operationer i foden er Bjørn Jensen fra Hjørring i bedring. Den 24-årige studerende blev i sidste uge angrebet af en haj, der bed sig fast i hans fod ved Tonga-øerne ud for New Zealand.
- Han så kvikkere ud i dag, end da jeg så ham i søndags, hvor han lige var blevet opereret endnu en gang. Han var afslappet og glad, siger Niels Jægersborg, generalkonsulen i Auckland.
Tirsdag mødte han Bjørn Jensen for anden gang på hospitalet i Auckland, hvor nordjyden ankom lørdag nat. Bjørn Jensen studerer sport på Aucklands Universitet, hvor han ifølge læseplanen skulle starte i næste uge. Det når han ikke.
- Han er ikke i stand til at starte i skole i næste uge, men på trods af situationen er han ved godt mod. Han er lykkelig for, at mødet med hajen ikke gik værre, men er også træt af, at han ikke kan løbe maraton i Auckland sidst på måneden, siger generalkonsulen.
Bjørn Jensen skal opereres igen onsdag, hvor hans ledbånd og ødelagte sener skal ordnes. Senere på ugen skal han opereres på et andet hospital. Her skal lægerne gennemføre en hudtransplantation.
Ifølge generalkonsulen vil Bjørn Jensen fortsætte med at studere på Auckland Universitet, hvor han studeret i nogle måneder.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde