Nordjyske børn venter 16 uger på psykiatribehandling
Ventetiden er eksploderet i Nordjylland. Der mangler læger, og det er katastrofalt, mener Bedre Psykiatri.
Børn og unge i Nordjylland skal vente tre gange længere på en psykiatersamtale end patienter i andre regioner.
Ventetiden på første undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatrien i Nordjylland er lige nu på op til 16 uger.
Til sammenligning er den mellem tre og seks uger i resten af landet.
Forklaringen er ifølge Anette Sloth, psykiatridirektør i Region Nordjylland, mangel på læger.
- Vi har igennem godt et år mistet en hel del børne- og ungdomslæger, som har valgt at søge nye udfordringer. Det gør, at vi langt fra har de normerede stillinger besat, som vi har budget til, siger hun til DR Nordjylland.
Der var for et år siden 15 læger ansat i den nordjyske børne- og ungdomspsykiatri, men det antal er nu nede på seks fuldtidslæger og en deltidsansat.
En udvikling, som foreningen Bedre Psykiatris formand, Birgit Elgaard, betegner som katastrofal.
- Det er fuldstændig uhørt, at de her børn skal vente så længe. Det har afgjort en negativ indflydelse på hverdagen, det er bestemt ikke godt i forhold til selve forhandlingsforløbet, og det på virker jo børnene og deres familier, siger hun.
Ifølge foreningen Bedre Psykiatri lider mere end en halv million danskere af en psykisk sygdom.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet