Det ud til, at borgerne på Nørrebro endelig får svar på, hvad der skal ske med Nørrebrogade. Tirsdag aften besluttede den socialdemokratiske gruppe at støtte en permanent lukning af Nørrebrogade med visse ændringer i forhold til det nuværende trafikforsøg, skriver politiken.dk.
Ifølge Socialdemokraternes forslag skal busslusen ved Nørrebrohallen åbnes for billister igen, cykelstierne skal gøres bredere hele vejen mellem Nørrebros Runddel og Søerne, og så skal der indføres en hastighedsgrænse på 30 kilometer i timen. Betingelserne vil blive præsenteret for teknik- og miljøudvalget, når udvalget onsdag skal besluttes, om trafikforsøget skal gøres permanent, siger ordfører Anne Vang (S) til politiken.dk.
Ritzau har foretaget en rundringning til otte af udvalgets medlemmer og her står det i øjeblikket lige - fire mod fire. SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre siger ja til en permanent lukning, mens Venstre, Dansk Folkeparti og løsgængere siger nej. Socialdemokraterne kan derfor med sine tre medlemmer i det 11 mand store udvalg reelt træffe den endelige beslutning. Forudsat altså at det lykkes at overbevise ja-sigerne om kompromiserne.
Det tror næstformand for den socialdemokratiske gruppe på rådhuset, Ikram Sarwar, at det gør. Han har tidligere luftet et nej til ordningen, fordi Nørrebros bilejere skulle køre store omveje for at komme hjem, ligesom mange butiksejere har været utilfredse. Men de problemer løses med kompromiset, mener han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde