- Her i Danmark er det overvældende. Mængden af lys, blomster og hilsner rører os dybt. Vi føler, at den danske befolkning viser sympati til et broderfolk. Et stærkt budskab om, at vi står sammen.
Sådan takker den norske ambassadør Jørg Willy Bronebakk ved mindegudstjenesten i Københavns Domkirke for støtten efter fredagens terrorangreb i Oslo.
Han taler, efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen og domprovst Anders Gadegaard.
- Et tydeligt budskab fra Norge i dag er, at vi ikke vil give efter for terror. Vore fædre lovede: Aldrig mere en 9. april. Vi siger: Aldrig mere en 22. juli, siger ambassadøren.
Ved mindegudstjenesten synger menigheden norske salmer samt "Befal du dine veje", B.S. Ingemanns "Dejlig er jorden" og Nordahl Griegs kampsang "Kringsatt af fiender".
Dronning Margrethe deltager sammen med kronprinsparret. Desuden kommer flere folketingsmedlemmer og ministre. De får følge af danskere og nordmænd, som før mindegudstjenesten har taget opstilling udenfor domkirken.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker