Norsk forfatter får H.C. Andersen-pris med to års forsinkelse
Den norske forfatter Karl Ove Knausgård besøger søndag Odense. Her får han en fornem litteraturpris opkaldt efter H.C. Andersen. (Arkivfoto). Foto: Horst Galuschka/Ritzau Scanpix
Danske læsere har læst norsk forfatters bøger, selv inden de kom på dansk, mener komités næstformand.
Efter en ventetid på to år på grund af corona kunne den norske forfatter Karl Ove Knausgård søndag lægge vejen forbi Odense og modtage H.C. Andersen Litteraturprisen.
Det skriver Have Kommunikation & PR i en pressemeddelelse.
Knausgård er måske mest kendt for selvbiografen "Min Kamp", som blev udgivet mellem 2009 og 2011 som en føljeton.
Anne Marie Mai, som er næstformand i priskomitéen og professor i dansk litteratur, holdt en tale, da prisen blev uddelt søndag.
- Kære Karl Ove Knausgård. Hvor er det dejligt at tale til dig på dansk og lytte til dit norske sprog. Vi har stærke kulturelle relationer i Norden, og mange danske læsere har slugt dine bøger på norsk straks ved udgivelsen, sagde hun.
Anne Marie Mai mener, at mange ikke har kunnet vente på oversættelsen til dansk, inden de skulle videre med Karl Ove Knausgårds værk.
Karl Ove Knausgård forelæste klokken 10 søndag på Odense Bibliotek. Det gjorde han sammen med de lektorer i dansk litteratur Jon Helt Haarder og Adam Poulsen.
Knausgård er den første nordiske forfatter, som får H.C. Andersen-prisen. Den er tidligere gået til forfattere som J.K. Rowling, Isabel Allende, Sir Salman Rushdie og Haruki Murakami.
Efter forelæsningen blev forfatteren vist rundt i H.C. Andersens hus. Her blev der også afsløret en særlig mindeplade for forfatteren.
Karl Ove Knausgård fik desuden en bronzeskulptur - "The Ugly Duckling" - 500.000 kroner samt diplomet "The Beauty of the Swan".
Selve prisuddelingen foregik søndag eftermiddag på Odense Rådhus.
Ud over føljetonen "Min Kamp" har Karl Ove Knausgård blandt andet skrevet romanen "Ude af verden", som udkom på dansk i 2005.
Bogen var Karl Ove Knausgårds debut i 1998. Her vandt han som den første debutant nogensinde den norske kritikerpris.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker