NorthSide byder ind med musik fra den alternative genre til sommer
Hip-hopartisten Vince Staples skal spille på den kommende Northside-festival. Han er kendt for sit samarbejde med det amerikanske Odd Future hip-hopkollektiv og den nu afdøde rapper Mac Miller. (Arkivfoto). Foto: Amy Harris/Ritzau Scanpix
NorthSide-festival annoncerer yderligere ti navne, hvor også den alternative musik er repræsenteret.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
NorthSide har fredag offentliggjort ti yderligere navne til den kommende festival i Aarhus i 2024. Og her er den alternative musikgenre særligt repræsenteret.
Det oplyser NorthSide i en pressemeddelelse.
Blandt andet er det britiske rockband Slowdive et af de ti navne, som NorthSide annoncerer, og det er første gang, de skal spille på festivalen. Deres rock-musik er især kendt for at være drømmende og længselsfuldt.
Derudover er navne som det engelske band The Smile og den franske musiker Jehnny Beth på listen over kunstnere på NorthSide.
Bandet The Smile har for nylig offentliggjort en Europaturné og samtidig annonceret deres andet album "Wall of Eyes", som udkommer til januar.
Annonce
Bandet består af Radiohead-medlemmerne Thom Yorke og Jonny Greenwood og trommeslageren Tom Skinner fra jazz-gruppen Sons of Kennet.
Den franske Jehnny Beth er blandt andet kendt fra den engelske postpunk-gruppe Savages, og han skulle oprindeligt have spillet på festivalen sidste år, hvor han måtte aflyse.
Det britiske rockband Slowdive skal for første gang spille på NorthSide. Tilbage i 2017 spillede de på Roskilde Festival. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Men selv om den alternative musikgenre især er repræsenteret i de nyest offentliggjorte navne, er også andre genre med.
Eksempelvis hip-hop-artisten Vince Staples, som er kendt for sit samarbejde med det amerikanske Odd Future hip-hopkollektiv og den nu afdøde rapper Mac Miller.
Generelt er en stor del af de musikere, som gæster NorthSide 2024 fra Storbritannien. Eksempelvis Massive Attack, Shame og Blanco White.
Men der vil også være danske navne på den aarhusianske festival. Eksempelvis blev navne som Ukendt Kunstner og Barselona annonceret i sidste uge.
Derudover vil Jonah Blacksmith og Afskum spille på festivalen.
NorthSide Festival finder sted fra den 6. til den 8. juni 2024 i Aarhus. Kun det foreløbige program er kendt.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker