Det sker, efter Danmark har opnået særstatus i EU og derfor fra den 1. juli kan afvise udenlandske æg med salmonella ved grænsen.
Det glæder fødevareminister Mette Gjerskov (S).
- Jeg er meget tilfreds med, at den store indsats, som branchen og fødevaremyndighederne har lagt i at få salmonella under kontrol, nu er blevet anerkendt i EU. Det er en stor sejr for forbrugerne, siger fødevareminister Mette Gjerskov.
At Danmark har opnået særstatus betyder, at udenlandske leverandører skal påvise fraværet af salmonella, før de eksporterer æg til Danmark.
Den acceptable grænse for salmonella i danske æg er under to procent.
Desuden kan restauranter bruge æg uden at varmebehandle dem eller bruge almindelige æg fremfor pasteuriserede æg.
Fødevarestyrelsen skal dog først se på lovgivningen, der siger, at ikke-pasteuriserede æg skal varmebehandles til mindst 75 grader.
Danmark er det første land, der har fået imødekommet en ansøgning om særstatus.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde