I fremtiden kommer der hurtigere hul igennem til mobilen og internettet i kommuner som Næstved, Ringkøbing-Skjern, Odsherred, Slagelse, Lolland, Lemvig, Skive og Herning.De otte kommuner må samlet låne 50 millioner kroner i 2014-2015 til bedre bredbånd og mobildækning.
Det oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet om aftalen, der indgår i vækstpakken, som regeringen lavede med alle partier undtagen Liberal Alliance.
For at sætte ekstra tempo på udviklingen er det i vækstpakken 2014 besluttet at etablere en ny lånepulje for 2015 og 2016 på samlet 100 millioner kroner til udbredelse af bredbånd og mobildækning i yderområder.
Det glæder økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).
- Det vil styrke den lokale erhvervsudvikling, gavne beskæftigelsen og digitaliseringen af de kommunale tilbud. Samtidig kan bedre dækning være med til at forbedre de velfærdsteknologiske løsninger blandt andet i hjemmeplejen, siger hun i en pressemeddelelse.
For at drive virksomhed i Danmark er det en vigtig forudsætning at have et godt og velfungerende bredbånd og mobildækning, mener erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).
- Den nye lånepulje skal være med til at sætte endnu mere gang i væksten ved at fremme adgangen til bredbånds- og mobilforbindelser lokalt, siger Henrik Sass Larsen:
- Puljen giver kommunerne i yderområder bedre muligheder for at stille dækningskrav i forbindelse med indkøb af bredbånds- og mobilforbindelser.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde