Nu er 153 coronasmittede indlagt på landets sygehuse
30 coronasmittede er i øjeblikket indlagt på intensivafdelinger.(Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Antallet af indlagte med coronavirus er på et døgn steget med 24 personer til 153 personer. I Region Sjælland er 31 indlagt.
Antallet af indlagte patienter med coronavirus fortsætter med at stige.
Torsdag er 153 patienter indlagt med coronavirus på landets sygehuse.
De 30 af dem er indlagt på en intensiv afdeling, hvoraf 27 er i respirator. Det oplyser Statens Serum Institut. Onsdag var 129 indlagt.
Af de 153 indlagte er 77 af dem indlagt på sygehuse og hospitaler i Region Hovedstaden. I Region Sjælland er der 31 indlagte, mens de tre andre regioner har mellem 11 og 19 indlagte.
Myndighederne forudser, at coronavirusset vil lægge et stort pres på landets sygehuse de kommende uger.
Derfor er alle ikke-akutte operationer udskudt for at give plads til coronapatienter.
Samtidig er sygehusene i gang med at oplære læger og sygeplejersker med andre specialer til at kunne arbejde på intensivafdelinger.
Blandt andet skal de oplæres i at bruge respiratorer, som de mest syge coronapatienter har brug for.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste onsdag, at det danske sundhedsvæsen råder over 954 respiratorer til patienter med corona.
Ifølge Sundhedsstyrelsen risikerer op mod 580.000 danskere at blive smittet med coronavirus i første bølge af sygdommen i løbet af foråret.
Ud af den gruppe vurderes 11.200 at skulle indlægges, og 2800 vil have brug for intensiv behandling. Det vil dog ikke ske på samme tid, men over en periode.
Samtidig er vurderingen, at mellem 1680 og 5600 danskere vil kunne dø, mens de er smittet med coronavirus.
Indtil videre er seks personer i Danmark døde, mens de har været smittet med coronavirus. Selv om de har været smittet, er det ikke nødvendigvis dødsårsagen.
Definitionen for at indgå i statistikken er, at man er død, senest 60 dage efter at man er smittet med coronavirus.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker