Nu er 340 personer smittet med coronavirus i Danmark
Det er kun et mindretal af de 340 personer med coronavirus, der er indlagt på et hospital. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Siden tirsdag er der registreret 78 nye tilfælde af coronavirus i Danmark. 1231 er i karantæne.
340 personer er nu konstateret smittet med coronavirus i Danmark. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed onsdag.
Det er en stigning fra 262 tirsdag. Ud over de smittede er 1231 i karantæne, fordi de har været tæt på en person, der har sygdommen. Der er ikke registreret nogen dødsfald herhjemme.
Foruden de smittede i Danmark er der registreret to tilfælde på Færøerne, mens der endnu ikke har været coronasmittede i Grønland.
De danske myndigheder forsøger med en række tiltag at sikre, at smitten ikke bliver udbredt for hurtigt.
Det skal sikre, at sundhedsvæsenet ikke bliver overbelastet. En lang række tiltag er sat i søen for at bremse udbredelsen.
Det gælder anbefalinger om at undgå unødvendige rejser i en række lande med mange smittetilfælde i udlandet samt anbefalinger om at aflyse arrangementer med over 1000 deltagere og undgå kollektiv trafik i myldretiden.
Ifølge Sundhedsstyrelsen risikerer op mod 580.000 danskere at blive smittet med coronavirus i første bølge af sygdommen, som den første dansker blev smittet med i slutningen af februar.
Ud af den gruppe vurderes 11.200 at skulle indlægges, og 2800 vil have brug for intensiv behandling.
Lige nu er der blot 431 intensivpladser i hele landet. Derfor skal sygehusene formentlig arbejde på at skabe endnu flere. Med til regnestykket hører dog, at patienterne ikke vil skulle indlægges på samme tid.
Mellem 1680 og 5600 danskere risikerer at miste livet i løbet af hele epidemiperioden. Myndighederne forventer dog, at dødstallet vil lande i den lave ende af intervallet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde