Nu er det slut med tidsbegrænsning på nej tak til reklamer
Hvis man vil undgå reklamer uden navn, skal man ikke længere skifte klistermærke på postkassen hvert andet år. Foto: Free/Colourbox.com
Free/Colourbox.com
Klistermærker med "Reklamer - nej tak" skal respekteres i al fremtid og ikke kun i to år, oplyser ombudsmand.
Hidtil har et klistermærke med "Reklamer - nej tak eller "Reklamer og ugeaviser - nej tak" kun været gyldige to år efter, de er sat op. Men det laver forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen om på.
Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse tirsdag.
Retningslinjerne for ordningen er blevet ændret. Det betyder blandt andet, at klistermærkerne ikke længere skal have et årstal, fordi de er gyldige, uanset hvor lang tid de har været oppe.
- Det er mit indtryk, at rigtig mange forbrugere er glade for "nej tak"-ordningerne, og revisionen betyder, at forbrugerne ikke skal ulejliges med at sætte et nyt klistermærke på deres postkasse hvert andet år, siger Christina Toftegaard Nielsen.
Ændringen gælder fra 1. januar i år. Dermed er alle virksomheder, der sender markedsføring uden navn, omgående forpligtet til at følge de nye regler.
Både privatpersoner, virksomheder og institutioner kan sætte et klistermærke op, hvis de ikke ønsker reklamer.
Forbrugerombudsmanden og branchens parter vil kigge ændringen og de nye retningslinjer igennem igen i 2019.
Ordningen med de to klistermærker gælder post, der bliver tilsendt uden navn.
Såfremt man ønsker at være fri for reklamer fra selskaber, der trykker navn på deres materiale, skal man skrives på den såkaldte Robinson-liste. Det oplyser Forbrugerrådet.
Klistermærkerne hentes ved at henvende sig til PostNord eller bestilles på PostNords hjemmeside. Forbrugerrådet Tænk understreger, at hjemmelavede skilte ikke gælder.
Hidtil har adresser, der er tilmeldt ordningen, fået tilsendt et nyt klistermærke hvert andet år. Det gælder stadig, at hvis man flytter fra en adresse, flytter ens tilmelding til ordningen ikke med.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker