Nu er otte ud af ti nye smittetilfælde med Delta-variant
De daglige smittetilfælde nåede det hidtil laveste i år den 21. juni med 149, men siden er smitten gået op, og onsdag er der registreret 1202 tilfælde. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
På halvanden måned er Delta-varianten gået fra ingenting til at være klart dominerende i Danmark.
78,7 procent af de positive coronaprøver, der blev analyseret i sidste uge, var med den mere smitsomme Delta-variant.
Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).
Der er dog kun analyseret omkring hver tredje prøve fra sidste uge, så billedet kan ændre sig, i takt med at der kommer flere resultater ind.
Delta-varianten blev først registreret i Indien i oktober sidste år, mens det første tilfælde i Danmark blev opdaget i april.
I starten af juni udgjorde varianten under en procent af de positive prøver, i forrige uge blev den dominerende, og nu udgør den altså knap 80 procent af alle smittetilfælde.
Varianten er mere smitsom end Alpha-varianten, der tidligere var kendt som den britiske variant.
Det er derfor, at den har kunnet udkonkurrere Alpha-varianten, og nu er den dominerende.
Samtidig vurderes Delta-varianten at føre til alvorligere sygdomsforløb, ligesom at vacciner ikke vurderes at være helt så effektive. De virker dog stadig.
Der er i alt registreret 3162 smittetilfælde med varianten i Danmark.
Antallet af smittetilfælde i Danmark har været stigende, sideløbende med at Delta-varianten er begyndt at fylde mere og mere.
De daglige smittetilfælde nåede det hidtil laveste i år 21. juni med 149, men siden er smitten gået op, og onsdag er der registreret 1202 tilfælde.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker