Nu får voksne oftere kønsvorter end teenagere
Siden hpv-vaccinen blev indført, er antallet af kønsvorter raslet ned. (Arkivfoto). Foto: Fred Tanneau/Ritzau Scanpix
Fred Tanneau/Ritzau Scanpix
Hpv-vaccinen slår igennem, skriver Sundhedsdatastyrelsen, der konstaterer stort fald i kønsvorter blandt unge.
Blandt de danske unge er det gået den rigtige vej i forhold til kønssygdommen kønsvorter.
Antallet af behandlede for kønsvorter i 2018 er det laveste siden 2009, hvor hpv-vaccinen blev indført. I perioden er antallet af behandlede halveret, viser den nyeste opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.
Det er især hos den unge del af befolkningen, at der er sket et stort fald i antallet af behandlede for kønsvorter.
Mens det i 2009 var unge, der oftest havde kønssygdommen, var det i 2018 grupper, som var ude over den første ungdom.
Blandt den yngste gruppe - de 15-29-årige - er det mest markante fald, og der har været et fald i aldersgrupperne op til 30-34 år. Den højeste andel af behandlede for sygdommen har gruppen med de 30-34-årige.
Kønsvorter er en seksuelt overført sygdom, der skyldes en infektion med hpv. Hpv-vaccinen, der blev indført for at forebygge livmoderhalskræft, kan derfor også virke forebyggende mod kønsvorter.
Vaccinen blev i 2009 en del af det danske børnevaccinationsprogram til piger i alderen 12 til 14 år. Derfor er unge kvinder op til starten af 20'erne i dag i vidt omfang dækket af vaccinen, skriver Sundhedsdatastyrelsen.
Og det er da også netop unge i aldersgruppen 15 til 19 år, der har den laveste andel behandlede for kønsvorter i 2018.
Hpv-vaccinen blev fra 1. september også gratis for drenge, som fyldte 12 år efter 1. juli i år.
Flere store mediehistorier skabte i 2015 frygt for, at vaccinen gav svære bivirkninger.
Historierne antydede en sammenhæng mellem vaccinen og svære bivirkninger, på trods af at der ikke var videnskabeligt belæg for det.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned