Nu har lønmodtagerne bestilt næsten 50 milliarder i feriepenge
Op til 60 milliarder kroner kan blive udbetalt af de indefrosne feriepenge, og omkring to uger før deadline er 50 milliarder kroner altså bestilt. (Arkivfoto9 Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Det er især de yngre, der indtil videre har bedt om at få udbetalt feriepenge, mens de ældre lader dem stå.
De danske lønmodtagere har indtil videre anmodet om at få udbetalt knap 50 milliarder kroner.
Det oplyser LD Fonde, som forvalter feriepengene, i en pressemeddelelse.
2,2 millioner lønmodtagere har anmodet om pengene, mens omkring 600.000 endnu ikke har taget stilling til, om de tre ugers feriepenge skal udbetales.
Ifølge LD Fonde er det især de 20-35-årige, som har udbetalt pengene, mens der samtidig er en klar tendens til, at folk fra 40 år og op til pensionsalderen lader pengene stå.
Feriepengene kan udbetales frem til 1. december.
Da det er op til 60 milliarder kroner, der kan blive udbetalt, er det altså cirka 80 procent, der er blevet bestilt med omkring to uger tilbage før deadline.
Hvis man ikke reagerer inden den dato, kan pengene først udbetales, når man trækker stikket fra arbejdsmarkedet og går på pension.
Indtil da bliver pengene forrentet i Lønmodtagernes Feriemidler, som LD Fonde forvalter.
- Der vil være udsving på afkastet, men over tid forventes opsparingen at vokse mere end priser og lønninger i samfundet, skriver LD Fonde i pressemeddelelsen.
Muligheden for at få udbetalt tre ugers feriepenge er et resultat af en politisk aftale tidligere i år.
Her blev et flertal i Folketinget enige om at frigive tre af fem ugers indefrosne feriepenge for at sætte skub i økonomien.
Flere partier presser på for at få regeringen til at lade lønmodtagerne kunne få udbetalt alle fem ugers feriepenge, som blev indefrosset med ændringen af ferieloven.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde