Nu kan du få havregrød, yoghurt og øko-æg på McDonald's
Efter års forberedelse og et omsiggribende analysearbejde af danskernes morgenmadsvaner begynder landets 86 McDonald's-restauranter fra mandag at servere morgenmad. Det skriver metroxpress.
De fleste restauranter har hidtil haft lukket om morgenen, men i alle ugens dage klokken 7-10 udgår det velkendte burger-sortiment til fordel for danske morgenmad-klassikere som havregrød, smurte rundstykker, grovboller, yoghurt og kanelsnegle.
Dertil kommer tungere alternativer som muffins med danske øko-æg - og bacon eller pølse.
- Vi har allerede ansat størstedelen af de 150 nye medarbejdere, for at vi kan blive markedsledende i Danmark, når det vedrører morgenmad på farten, siger kædens kommunikationskonsulent, Signe Brink Wagner, til metroxpress.
7-Eleven-kæden har hidtil mest kæmpet mod tankstationerne og et faldende antal bagere i kampen om at sælge morgenmad til det stigende antal danskere, der spiser på vej til job og uddannelse.
- Vi er klar til at tage kampen mod McDonald's op. Hos 7-Eleven rykker vi hurtigt, når vi bliver klar over, at der er konkurrence på vej fra en stor kæde som McDonald's.
- Så vi lancerer i næste uge et markant udvidet og endnu mere attraktivt morgenmenukort, siger indkøbsdirektør Morten Vedel fra 7-Eleven til metroxpress.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker