Der er godt nyt for husarer og andre godtfolk, der vil se nøgne damer fra Ekstra Bladets side 9 på smartphonen.
Hidtil har Apple, der står bag Iphonen og den tilhørende App Store, kategorisk afvist at udbyde en app, som kunne vise de afklædte piger, så nu går avisen sin egen vej og leverer selv et mobilsite, som kan levere varen.
- Vi har længe gerne ville tilbyde Ekstra Bladets klassiske side 9-piger til danske mobilbrugere. Med lanceringen af det nye mobilsite er det nu muligt også for iPhone-brugere, siger Thomas Rydberg, marketingsdirektør på Ekstra Bladet.
Det er på hjemmesiden side9.dk/mobil, at man kan få adgang til mobilsitet, der kan bruges på både iPhone samt telefoner, der bruger styresystemer fra Android eller Windows.
Det er gratis at bruge for Ekstra Bladets eksisterende abonnementer af side9.dk og koster 12 kroner per uge for abonnenter, som kun ønsker adgang til avisens side 9-gallerier via mobilen.
- Side 9-pigen er jo om noget Ekstra Bladet classic og en indgroet del af Ekstra Bladets sjæl.
- Vi betragter side 9-pigen som et lille pusterum i en barsk hverdag, en lille solstråle, som er opmuntrende for vores læsere, og altså nu også vores mobilbrugere, mellem at vi afslører frås, vold og politiske skandaler, siger Thomas Rydberg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned