Christiania har brug for hjælp til at kunne købe sig sig fra staten. Derfor udsteder Christiania folkeaktier med det mål at rejse 76 millioner kroner til støtte af frikøbet via Fonden Fristaden Christiania. Flere kendte kunstnere har allerede sat penge i projektet.
Hensigten med aktiesalget er at samle penge ind til at holde Christiania samlet i et fællesskab og bevare kulturen, kreativiteten og bygningerne, lyder det.
Af politiske årsager og efter mange års uro har Christiania nemlig følt sig presset til at finde en løsning på Fristadens bevarelse. De sagde derfor ja til at frikøbe "Staden", da de fik mulighed for at slippe ud af politikernes kløer.
Som indehaver af en folkeaktie får man dog ikke hverken skøde, indflydelse eller afkast. Det handler nemlig om støtte og følelsen af at være med til at bidrage til noget godt:
Risenga Manghezi er økonomisk medarbejder på Christiania. Han siger, at aktiekøbet skal ses som en investering i frihed:
- Man får jo ikke normal aktionærindflydelse, men man kan sige, at man alligevel får indflydelse. Nemlig den indflydelse, man altid har haft, at man kan bidrage og deltage i det omfang, man har lyst til. Man får et lille fristed, forklarer han.
Christiania håber på et stort salg.
- Enten elsker eller hader man Christiania. Alle har et forhold til staden. Folkeaktien repræsenterer folkeeje og fællesskab. Og med aftalen forbliver Christiania samlet. Det bliver ikke splittet op i parceller, siger Ida Klemann, medarbejder på folkeaktien.
- Man må nemlig godt være med i noget, som ikke er nogens, men som er alles, tilføjer Risenga Manghezi.
Indtil videre har prominente danskere som blandt andre skuespillerne Erik Clausen, Anne Marie Helger, Karl Bille, Tom McEwan, Margrethe Koytu og Vigga Bro købt folkeaktier i Christiania. Det samme har musikerne Lars H.U.G., Sussi og Leo, Peter Ingemann og Jimmy Jørgensen.
Mandag den 26. september klokken 16 åbner salget.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker