Næste gang du svinger dankortet kan de amerikanske myndigheder kigge dig over skulderen.
Fra 1. august giver den såkaldte Swift-aftale igen de amerikanske myndigheder adgang til oplysninger om EU-borgeres internationale bankoverførsler som et led i terrorbekæmpelse.
EU-Parlamentet godkendte den omstridte aftale om udveksling af bankdata mellem EU og USA 8. juli efter først at have afvist den i februar. Siden har USA givet en række indrømmelser, som skal sikre en bedre beskyttelse af de personfølsomme oplysninger.
Der vil fortsat være tale om masseoverførsler af data, når amerikanerne har en konkret mistanke. Men der bliver placeret en særlig EU-observatør i USA, som skal overvåge, at oplysningerne ikke misbruges, mens Europol får mulighed for at blokere oplysningerne og kontrollere, at de skal bruges til anti-terror formål.
EU-Kommissionen vil arbejde på et nyt system, som kan sortere bankoplysningerne, inden de sendes af sted. Men det kan tage flere år, og i mellemtiden vil også uskyldige menneskers bankoplysninger ryge med til USA.
Tidligere har USA haft en direkte aftale med Swift om at indhente oplysninger, men efter den belgiske bankvirksomhed har flyttet sine servere til Europa er det blevet nødvendigt med en politisk aftale mellem EU og USA.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie