Vi skal til at finde noget varmere tøj frem i den kommende uge - for efteråret slår for alvor igennem. Ugens vejrudsigt byder på regn, blæst og højest 15 grader i dagtimerne, oplyser Jens Ringgård Christiansen fra TV2 Vejret.
Mandag morgen startede vådt flere steder, ligesom der har været tåget i morgentimerne i mange områder i Jylland - men ellers bliver mandag den eneste dag, hvor de fleste danskere slipper for regn.
- Der er regn på vej til Bornholm, ellers bliver det en pæn dag i dag. Det holder tørt, og vi får perioder med solskin, siger han.
Men allerede mandag aften begynder efterårsvejret at gøre sig gældende og fortsætter resten af ugen.
- Der er ikke nogen dage, hvor det ikke kommer til at regne i denne her uge, når man ser bort fra i dag. Der kommer flere kraftige regnvejr, siger Jens Ringgård Christiansen.
Ugens mest våde og blæsende dag ser ud til at blive onsdag, hvor der kommer et større regnvejr samtidig med, at der kan være stormende kuling ved vestkysten og vindstød med stormstyrke. Til gengæld bliver weekenden mildere.
- Det ser generelt pænere ud, uden at det dog er pænt. Det skal forståes på den måde, at de tre næste dage er de værste. Weekenden er stadigvæk ustadig, men mindre blæsende og mindre våd end i løbet af ugen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde