Arbejdsnedlæggelserne i DR breder sig, og nu går også medarbejderne på P3 hjem.
Det oplyser redaktør Christina Høier i en mail til Ritzau.
"På trods af at P3 ikke er hårdest ramt af den aktuelle sparerunde, er vi ét DR og bliver derfor påvirket af fyringerne", hedder det i mailen, der fortsætter:
"Derfor nedlægger vi arbejdet - ikke mindst i solidaritet med vores søsterkanal, P4, som dagligt samler og forener danskerne. Det bliver mere og mere svært - både for dem og for os".
Mailen advarer desuden om, at "der er grænser for, hvor mange ressourcer man kan fjerne fra DR og stadig forvente den samme kvalitet og det samme produkt."
P3-medarbejderne mødes til fagligt møde tirsdag morgen.
Ud over P3 står det indtil videre klart, at alle DR's regioner samt medarbejderne på Aftenshowet og DR Dokumentar har nedlagt arbejdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker