Nu tages nyt skridt for at redde den kritisk truede ål

En blå pram kommer sejlende gennem Københavns Havn med 100 ton småsten ombord.

I løbet af de næste tre dage skal den transportere 800 ton småsten hen til Teglværkshavn i Københavns Havn.

Stenene skal lægges på bunden af havnen og skabe flere levesteder for den kritisk truede ål.

- Der er ikke mange projekter førhen, der har haft fokus på ålen, så det her er et stort skridt for at forsøge at redde ålebestanden, siger Henrike Semmler.

Hun er seniorrådgiver for hav og fiskeri ved Verdensnaturfonden, som mandag påbegyndte arbejdet med at smide småsten, eller såkaldt ålegrus, ned på bunden af Københavns Havn i samarbejde med By & Havn.

Havnen vil dermed ud fra en biologisk vurdering blive verdens første ålerefugium.

Småstenene skal nemlig skabe flere levesteder for de små ål, som har brug for gemmesteder i form af sprækker og hulrum, indtil de vokser sig større.

Desuden placeres 200 teglrør, hvor de voksne ål kan finde skjul.

Ifølge Mads Christoffersen, der er seniorkonsulent i tænketanken Hav og tidligere åleforsker ved DTU, er ålebestanden i Danmark på et "kritisk truet" niveau.

- Det vil sige, at hvis bestanden rykker et niveau længere ned, så findes der ikke ål mere nogen steder.

- Ålens livscyklus er så kompleks, at man ikke bare kan opdrætte flere ål, ligesom man gør med for eksempel laks. Så hvis den først er uddød, så får vi den aldrig tilbage igen, siger han.

Midt på prammen ligger en stor bunke sten. Den tårnet op over alt andet.

En gravemaskine smider læs efter læs af småsten ned på bunden og fordeler stenene jævnt med gravearmen.

Når alle stenene er placeret, kommer de til at dække et areal på lidt over 2000 kvadratmeter på havbunden og ligge i 20-50 centimeters højde.

- Alle tiltag, der forsøger at forbedre ålens levevilkår, er vigtige. En af fordelene ved netop vores projekt er, at det er relativt let at opskalere og kopiere, hvilket er vigtigt fremadrettet, siger Henrike Semmler.

Ifølge hende er der flere forskellige årsager til, at ålen er i voldsom tilbagegang.

- En af årsagerne er, at en stor del af de småsten, der ligger på havbunden, som normalt er ålenes levested, er forsvundet, da de indvindes som råstoffer.

Dette projekt har derfor haft fokus på, at de 800 ton småsten, der smides i havnen, ikke kommer fra havet, men derimod fra en grusgrav.

Hun peger på ålefiskeri som en anden årsag til, at arten er kritisk truet.

Der har i Danmark været forbud mod erhvervsmæssigt ålefiskeri fra 1. oktober 2023 til 31. marts 2024.

Verdensnaturfonden anbefaler et totalforbud mod ålefiskeri i hele landet.

Ålenes naturlige levesteder er i havet og i vandløb.

- Men bebyggelse langs vandløbene – for eksempel vandkraftværker eller dæmninger – forhindrer ålen i at passere. Det betyder, at den i værste fald dør. Det er meget problematisk, siger Henrike Semmler.

Mads Christoffersen, seniorkonsulent i tænketanken Hav, tror, at projektet kommer til at have stor effekt, der hvor stenene ligger.

- Jeg tror, at den effekt kan vise sig i, at ålen kan gemme sig i de her udlagte sten. De graver sig ind i mellem stenene og gemmer sig for ikke at blive spist af større fisk.

Projektet kan dog ikke stå alene for at redde ålen, påpeger han.

Anne Skovbro, direktør i By & Havn, håber, at projektet vil inspirere andre.

- Vi går foran og viser, at et projekt, der bruger relativt enkle greb, kan skabe en positiv forandring. Vi håber, at det bliver et pilotprojekt for andre projekter.

Nogle forbipasserende inde på bredden spørger, hvad der skal ske med alle de småsten, der er ved at blive læsset ned i havet.

De virker overraskede, da de hører, at stenene skal skabe bedre levesteder for ålen.

- Er ålen da truet?, spørger den ene.

Det er netop et aspekt, som projektet også har fokus på.

At skabe omtale og opmærksomhed omkring den kritisk truede art.

- På den måde vil det kunne bidrage til, at andre får øjnene op for, at det faktisk ikke er så svært at gøre noget for en art, som vi faktisk er forpligtet til at passe på, fordi den er tæt på at uddø, siger Mads Christoffersen fra tænketanken Hav.

/ritzau/