Selvom asken bliver ved med at vælte op fra den islandske undergrund, er der ikke umiddelbart udsigt til en ny lukning af det danske luftrum.
Lørdag meldte de britiske myndigheder ellers om en mulig lukning af luftrummet over Storbritannien fra søndag til tirsdag, men ifølge Statens Luftfartsvæsen (SLV) går Danmark fri.
- Det kommer ikke umiddelbart til at betyde noget for dansk luftrum i denne omgang. Vinden blæser i øjeblikket den rigtige vej set med danske øjne, så ifølge de nuværende prognoser går vi fri, siger informationschefen i SLV, Thorbjørn Ancker.
Trods de positive meldinger for danske flypassagerer minder SLV om, at danskere, der skal rejse til Storbritannien, skal sørge for at holde sig opdaterede på udviklingen.
Ifølge de britiske myndigheder vil det sandsynligvis blive nødvendigt at lukke den travle lufthavn Heathrow i London i en periode.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker