Peter Skov-Jakobsen er nu på plads som ny biskop for Københavns Stift. Han blev søndag bispeviet i Københavns Domkirke med blandt andet dronning Margrethe, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, flere ministre og andre prominente gæster blandt tilhørerne i en to timer lang festgudstjeneste.
Den nye biskop afløser Erik Norman Svendsen, der har været biskop i 17 år. Peter Skov-Jakobsen var tidligere sognepræst ved Holmens Kirke - et job han sagde farvel til lørdag formiddag.
Peter Skov-Jakobsen begyndte at komme i Københavns Domkirke tilbage i 1979, fordi han ville gøre noget ved sin kristne uvidenhed. Efter besøget i Domkirken blev Peter Skov-Jakobsen en flittig kirkegænger, og i løbet af få måneder indså han, at teologien interesserede ham mere end det tyskstudie, han var gået i gang med.
- Allerede den første gang, jeg besøgte studenterboghandlen, kom jeg hjem med en masse bøger om teologi og kristendom, så jeg begyndte hurtigt at ane, hvor det bar hen, har Peter Skov-Jakobsen tidligere fortalt til Ritzau.
Den nye biskop håber, at han kan fortsætte som præst og ikke som direktør:
- Jeg vil gerne opfattes som en præst - som en der lytter, og en der er til stede, har biskoppen tidligere sagt.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker