Ny Digital Post skal give mere fleksibilitet til danskerne
Fra mandag kan du åbne din digitale post via flere platforme. Det sker, når en ny it-løsning - Digital Post - lanceres.
Det kan ske via de platforme, som det offentlige tilbyder: borger.dk, Virk eller den nye Digital Post-app, som følger med den nye løsning.
Post fra det offentlige kan desuden læses via de to platforme fra private selskaber, e-Boks og mit.dk.
Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Med den nye løsning sikrer vi, at Digital Post forsat vil være en essentiel grundsten i den offentlige digitale infrastruktur, siger Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.
Samtidig vil man ikke længere modtage sms'er i tidsrummet klokken 18.00 til 08.00 fra det offentlige om, at man har fået Digital Post.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker