Meritterne taler deres tydelige sprog, men det er ikke en skudsikker verdensmand, der brager gennem døren til DSB's bestyrelseslokale.
Den afgående Nordea-chef Peter Schütze har takket ja til pladsen for enden af bordet, men han er ingenlunde klar til at præsentere en fremtidsplan.
- Jeg har ikke lavet nogen programerklæringer. Jeg tror, man skal ind i virksomheden og lære den godt at kende, før man begynder på det, meddeler Peter Schütze.
Hans opskrift på at få selskabet uden af den aktuelle krise er dog klar.
- Der er kun hårdt arbejde, og det kommer til at tage noget tid. Der er ingen nemme løsninger, konstaterer den ny formand.
Han har haft sine overvejelser, inden han sagde ja til posten.
- Jeg kan ikke blive ekspert i togdrift på et par dage, men jeg har tænkt det igennem og sagt, at det vil jeg gerne. Men det er også gjort med en vis ydmyghed, siger Schütze.
- Det er en stor virksomhed, og der kommer mange skattekroner ind til DSB hvert år, så det skal man være ydmyg over for, påpeger han.
Den nye formand kalder DSB for "en relevant virksomhed".
- Vi er næsten alle sammen brugere af DSB?s transportydelser, som er med til at binde Danmark sammen. Og så er togtrafik en af de mere miljøvenlige transportformer, forklarer Peter Schütze.
Han har taget "en god snak" med transportministeren og hans embedsmænd om de udfordringer og opgaver, der ligger i det kriseramte jernbaneselskab.
- Det vigtigste er at få den ny direktør på plads. Virksomheden skal ledes gennem daglig ledelse, og det sker fra direktionen, fortæller bestyrelsesformanden.
Han vil ikke sætte en dato på udnævnelsen, da processen skal foregå "omhyggeligt" og "på den rigtige måde".
- Men forhåbentlig inden alt for længe, varsler Peter Schütze.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker