Ny film om vandstand og kyster
Hvor alvorlige er fremtidens klimaændringer for de danske kyster? Hvor højt bør der bygges ved nyt kystnært byggeri? Hvilket af de forskellige scenarier skal borgere, kommuner og rådgivere forholde sig til, når det gælder klimaforandringer? Spørgsmålene er mange, når det gælder klimaforandringens indvirkning på vores kyster.
I anledning af Kystdirektoratets første kystkonference i september, Dansk Kystkonference 2009, producerede Kystdirektoratet fremtidsfilmen ”Vejret vil have sin vilje”. Filmen var i første omgang tiltænkt som en øjenåbner og et indspark i debatten på konferencen.
Men der er også interessante perspektiver for borgerne på Lolland-Falster i filmen, hvor blandt andet et fremtidsscenarie i Østersøen beskrives.
Filmen skildrer en kystplanlæggers tilbageblik anno 2059, før hun skal interviewes til tv i anledning af en varslet storm. I filmen tænker hun tilbage på fem konkrete scenarier indenfor planlægning og udførelse af kystbeskyttelse over de forgange 50 år. Fem forskellige scenarier hvor der både skildres succeser og fiaskoer!
Kystinspektoratet fremhæver, at filmen kan være med til at gøre en række kernebudskaber klare for både borgere, myndigheder og politikere. Nemlig at vi i forhold til konsekvenserne af klimaforandringerne skal tænke os godt om, men ikke gå i panik.
Kystdirektoratet vil med filmen sætte fokus på de nære mulige konsekvenser og sætte gang i en debat, der er med til at sikre hele Danmark i forhold til klimaforandringer ved kysterne – uden at bruge millioner af kroner på unødvendig kystbeskyttelse, før det reelt behøves.
Se filmen ”Vejret vil have sin vilje” her
Kystdirektoratet har lavet debatfilm om kystsikring og klima.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned