Ny mand i spidsen for S i Region Sjælland

Den endelige beslutning tages om skiftet i regionsledelsen på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde hos Sovialdemokraterne 1. juli. Regionsformand Søren Grejsen fra S udtaler i den forbindelse i en pressemeddelelse:

- Tommy Kamp har meddelt mig, at han ikke længere vil være Socialdemokraternes spidskandidat til det kommende regionsvalg. Årsagen er, at han mener, at hans personlige økonomiske problemer overskygger Socialdemokratiets politiske budskaber, og det vil han ikke længere udsætte partiet for. Jeg beklager meget at Tommy er havnet i den situation, men har fuld respekt for at han sætter partiet før sig selv. Jeg håber at Tommy fortsat vil bidrage med sit store politiske engagement fra en anden plads.

Tommy Kamp siger i samme pressemeddelelse:

- Jeg er meget ked af, at mine personlige problemer vedr. afbetaling af gældspost har skadet Socialdemokratiet i Region Sjælland. Personlige problemer må ikke overskygge Socialdemokratiets muligheder for at vinde det kommende valg, og derfor har jeg også besluttet at bede om at træde tilbage som spidskandidat til det kommende regionsvalg. Jeg vil nu i samarbejde med min advokat få bragt mine personlige økonomiske forhold i orden.


Den nye spidskandiat Steen Bach Nielsen fortæller, at han er klar til den kommende vlagkamp.

- Jeg vil gerne takke for den store opbakning, om end det er på en trist baggrund. Godkender repræsentantskabet regionsbestyrelsens indstilling vil jeg arbejde benhårdt for at sikre at Socialdemokratiet får et succesfuldt valg til november.





Tommy Kamp trækker sig som spidskandidat. En enig bestyrelse for Socialdemokraterne i Region Sjælland indstiller Steen Bach Nielsen som ny spidskandidat.

Offentliggjort Sidst opdateret