Ny medicin til overvægtige danskere
Amerikanske Eli Lilly, der er Novo Nordisks største konkurrent på markedet for behandling af svær overvægt, går nu ind i konkurrencen på Novos hjemmemarked. Arkivfoto: Mike Blake/Reuters
Mike Blake/Reuters
Snart kan danskere også få adgang til Eli Lillys lægemiddel Mounjaro, der kan hjælpe med vægttab.
Novo Nordisk største konkurrent, Eli Lilly, lancerer lægemidlet Mounjaro, der kan anvendes til behandling af svær overvægt, i Danmark i næste uge.
Det oplyser Eli Lilly til Ritzau.
- De nuværende behandlingsmuligheder for personer med svær overvægt er begrænsede, og derfor er vi hos Lilly glade for, at vi nu kan hjælpe disse mennesker ved at tilbyde Mounjaro, siger Daniel Lucas, der er managing director hos Eli Lilly i Norden.
Lægemidlet blev allerede godkendt til behandling af type 2 diabetes i Europa i september 2022, men på grund af den store efterspørgsel har det ikke været tilgængeligt alle steder.
Mounjaro er ligesom Novo Nordisks Wegovy baseret på en såkaldt GLP-1-analog. Den hedder semaglutid hos Novo, mens Eli Lillys hedder tirzepatid.
Begge virker ved at reducere appetit og madindtag og kan dermed hjælpe patienterne til et betragteligt vægttab.
Eli Lilly vil i første omgang tilbyde patienter Mounjaro i doserne 2,5 milligram og 5 milligram. I begyndelsen af næste år vil det også være muligt at få højere doser.
Mounjaro indtages en gang om ugen ved hjælp af en injektionspen, der kan indeholde flere doser.
Studier har vist, at patienter med svær overvægt kan opnå et vægttab på op mod 22,5 procent ved brug af Mounjaro.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker