- Jeg er en lille smule ambivalent i forhold til, hvad det kommer til at betyde for forretningen, siger han til Ritzau.
Han henviser til, at restauranten er tænkt som en forholdsvis billig og uformel gourmetrestaurant, hvilket ikke ligefrem er det, man forbinder med Michelin-stjerner.
- Jeg håber ikke, folk tror, vi er blevet en dyr restaurant, for det ændrer vi ikke på, siger kokken og uddyber:
- Vi er altid blevet omtalt som "fattigmands-Noma", og bare det ikke bliver glemt. For de andre Michelin-restauranter har et prisniveau, der er hævet meget over vores.
På Relæ koster en fire retters menu 355 kroner, mens andre københavnske Michelin-restauranter laver både dyrere og mere omfattende serveringer.
- Vi skiller os ud i forhold til de andre Michelin-restauranter, så vi har en kommunikationsudfordring i at få folk til at forstå, at vi laver innovativ og kreativ mad i afslappede rammer, siger Christian Puglisi.
Bekymringerne til trods kan man dog ikke holde begejstringen for stjernen tilbage.
- Det er en overvældende anerkendelse. Vi har brudt alle regler og overhovedet ikke skabt vores rammer efter Michelins kriterier, siger han og tilføjer:
- Så for os kommer den her stjerne udelukkende på den mad, vi serverer, og den vin, vi serverer til.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker