Elever skal præstere bedre ved eksamensbordet i dansk, matematik og sprog for at bestå folkeskolens afgangsprøve.
Politiken skriver, at undervisningsminister Tina Nedergaard (V) vil lave afgangsprøven om, så der bliver stillet større faglige krav til eleverne.
Samtidig skal afgangsprøven moderniseres, så den store projektopgave, som alle elever skal skrive i 9. klasse, bliver en del af det pensum, eleverne eksamineres i.
- Afgangsprøverne skal afspejle, at man i 8. klasse skal kunne så meget, som man i dag kan i 9. klasse, siger Tina Nedergaard til Politiken.
Forslaget bliver en del af regeringens oplæg til en skolereform, der fremlægges i slutningen af denne måned.
- Vi skal i højere grad målrette prøverne efter de forventninger, der er i ungdomsuddannelserne, pointerer Tina Nedergaard, som også slår fast, at der ikke bliver tale om gruppeeksaminer.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, ser gerne, at der kigge på prøveformerne:
- Men hvis regeringen vil lave 1.g.-prøver i folkeskolens niende klasse, så går det ikke, siger lærerformanden til Politiken.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører er heller ikke begejstret:
- Vi får jo ikke løftet elevernes faglighed ved at skrive ind, at afgangsprøvens krav skal strammes. Undervisningsministeren kunne starte med at sørge for, at der var råd til, at eleverne kunne få flere timer, så de lærte noget mere.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker