Ny plan for ulven trækker ud
Her er Danmarks foreløbig eneste ulvefamilie fanget på et vildtkamera ved Ulfborg i Vestjylland. Foto: Ulvetracking.dk/Ritzau Scanpix
Ulvetracking.dk/Ritzau Scanpix
Det lykkedes ikke Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver miljøministeren, at blive enig om en ny ulveplan.
Det trækker ud med en ny forvaltningsplan for ulven, som både tager hensyn til beskyttelsen af en fredet dyreart, de lokale borgeres tryghed og husdyravlernes tab.
På Vildtforvaltningsrådets ekstraordinære møde tirsdag lykkedes det ikke at blive enig om en ellers varslet ny forvaltningsplan for ulven.
Der var dog enighed om at bruge vogterdyr såsom store hunde i kampen mod ulven og at afsætte flere penge til ulvehegn og fåreavlere, der rammes af ulveangreb.
Det siger Vildtforvaltningsrådets formand, Jan Eriksen.
- Det er et meget kompliceret emne, og vi er syv organisationer i Vildtforvaltningsrådet, som alle har stærke holdninger til det, siger han.
- Nu bliver alle de nye indspil behandlet. De ryger så ud i en skriftlig høring hos organisationer i slutningen af juli, så resultatet kan forelægges ministeren i slutningen af august.
Ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen, Danmarks Naturfredningsforenings repræsentant i rådet, er det helt afgørende, at den danske bestand af ulve ikke kan ses som en isoleret bestand.
Derfor skal der ikke lægges et nationalt loft på, for hvor mange der må være, før det bliver et problem, og de så kan skydes.
- Det vil vi simpelthen ikke gå med til, men det væves der rundt om i udkastet til ulveplanen. Ulvene vandrer jo løbende over grænserne, og bestanden må derfor ses i en større sammenhæng. Vi er optaget af, hvor ulven må være.
- Der mangler også et helt klart formål med ulveplanen. Vores forpligtigelse i Danmark er jo også, at der er steder, hvor ulven får lov at være. Hele idéen med en forvaltningsplan for en art er jo at sætte nogle rammer for en art og ikke bare beskrive, hvordan man bedst kan udrydde den, siger hun.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde