Danmarks nye landsdækkende og licensbetalte radiokanal, Radio 24syv, vil byde på masser af snak, nyheder og debat. Men det gør langt fra konceptet til en kopi af DR's P1, fastslår folkene bag den nye kanal.
- Vi vil gerne lave radio for dem, der er for gamle til P3, for unge til P4 og for moderne til P1, siger Lisbeth Knudsen, der er bestyrelsesformand i Berlingske People A/S, der står bag den nye kanal.
- Vi vil gerne præsentere en helt ny form for radioformidling, som bryder med nogle af de traditioner og rammer, der i årtier har ligget i den måde, som DR har lavet 'talk radio' på, siger hun.
- En af overskrifterne er interaktivitet. Vi søger i meget høj grad en involvering - en interaktivitet med lytterne.
Knudsen suppleres af kanalens nyudnævnte direktør, den 54-årige Jørgen Ramskov, der er tidligere tv-direktør i DR.
- Hvis der sker noget ude i verden i dag, går man jo på TV2 News. Den rolle vil vi også gerne påtage os. Vi vil gøre radio til et hurtigt medie, og hvis historien er stor nok, vil vi kunne rydde fladen og sætte alt ind på det.
- Det hører man sjældent P1 gøre. De arbejder meget i kasser, hvor vi vil arbejde med en mere integreret programflade, siger direktøren.
En del af det nye radiokoncept byder også på humor, forklarer Ramskov med henvisning til, at kanalen ud over massiv nyhedsdækning også vil sende satire.
Om aften vil man også kunne lytte til musik, primært rytmisk, siger direktøren.
Radio 24syv skal nu have ansat 30-40 medarbejdere, der skal stå for den daglige nyhedsproduktion. Andre elementer skal produceres eksternt.
Radio 24syv får tilladelse til at drive programvirksomhed i otte år og går i luften den 1. november 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker