Ny rapport: Hver femte teenager vejer for meget
Overvægtig er udbredt hos børn og teenagere. Hver femte teenager vejer således for meget, viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. (Arkivfoto) Foto: Kim Kyung-Hoon/Reuters
Kim Kyung-Hoon/Reuters
Ny rapport om børns overvægt viser, at de nuværende 50 procent overvægtige voksne måske kun er begyndelsen.
Hvert femte barn i teenagealderen er overvægtig. Er forældrene lavt uddannede, så er det hvert tredje barn.
En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed kaster en ny bombe ind i debatten om voksende overvægt hos danskerne, hvor mere end hver anden voksen allerede er overvægtig.
Tallene er alarmerende ifølge Line Laub, chefkonsulent hos Kræftens Bekæmpelse.
- Allerede nu er 51 procent af de voksne overvægtige. Fremskrivninger på den baggrund har vist, at om 25 år vil to tredjedele af de voksne være overvægtige. Men det var så før den her rapport, siger hun.
- 70 procent af unge overvægtige tager det med ind i voksenalderen. Hvis vi ikke får vendt udviklingen, så får vi et meget stort pres på overvægtige blandt voksne.
- Er du først blevet overvægtig, så ryger kiloene meget nemt på hen over årerne.
Hun peger på, at ud over alle de kendte fedmesygdomme som tidlig diabetes, så er overvægt en alvorlig risikofaktor i forbindelse med mindst 13 forskellige kræftformer.
1000-1300 mennesker får hvert år kræft i forbindelse med overvægt.
- Samtidig tyder det på, at teenageres overvægt øger risikoen for tidlig kræft, så derfor er det supervigtigt at gøre noget ved det her, siger hun.
Ifølge professor Pernille Due fra Statens Institut for Folkesundhed er der brug for en omfattende og kompleks indsats mod overvægt blandt børn og unge.
- Der er brug for indsatser hele vejen rundt om barnet. Her og nu kan man gøre noget med at sikre mindre adgang til sukker og fedt og give lettere adgang til motion og masser af fysiske aktiviteter og sundere mad i institutioner og skoler, siger hun.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde