Ny snedyne på vej

Børn og andre, der er vilde med kælke og bobslæder, kan se frem til endnu mere sne. Cirka halvdelen af danskerne vågner op til et snedækket landskab. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler kraftigt snefald natten til tirsdag i Østjylland, Midt- og Vestjylland, hovedstadsområdet og Nordsjælland.

DMI forventer, at der i de områder falder mellem 10 og 20 centimeter, stedvis med fygning. Sneen vil givetvis genere trafikken og kan gøre vejforholdene farlige. Det forventes, at det fortsætter med at sne det meste af tirsdagen.

DMI opfordrer derfor trafikanterne til at være ekstra opmærksomme og holde sig orienteret om vejforholdene.

/ritzau/

Er det ikke allerede sket, så er det nu, kælken skal frem. Både i store dele af Jylland, hovedstadsområdet og Nordsjælland varsler DMI om sne i større mængder.

Offentliggjort Sidst opdateret