Kulturministeriets beslutning om at indlede endnu en undersøgelse af TV2's tidligere ledelse undrer professor i offentlig forvaltning Claus Haagen Jensen.
Den opfølgende undersøgelse kommer, kort efter at en granskningsrapport anbefalede, at ministeriet dropper planerne om en erstatningssag mod eksledelsen.
- Kulturministeriet ser meget kritisk på den tidligere ledelses gøren og laden på TV2, og det kan der være god grund til. Men det undrer mig, at man vil følge en advokatundersøgelse op af en undersøgelse fortaget af Kammeradvokaten og et revisionsfirma. Hvis man vil lave en ny undersøgelse, skal den have mindst samme tyngde som granskningsmandens, siger Claus Haagen Jensen.
I virkeligheden burde Kulturministeriet bare tage konsekvensen. Hvis man fortsat mener, at der er noget at komme efter, kunne ministeriet anlægge sagen ved domstolene.
- Hvis det er så uafklaret, hvorfor så ikke bruge det autoriserede system. Anlæg sag ved domstolene, hvis I tør, siger Claus Haagen Jensen.
- Hvad kan være årsagen til, at man ikke anlægger en retssag?
- Det kan være risikoen for at tabe retssagen, for så står Kulturministeriet lidt svagt. De vil stå tilbage som dem, der har været for ivrige, siger Claus Haagen Jensen.
Kulturministeriet forventer, at den ny undersøgelse vil være færdig inden for få måneder. Der er endnu ikke sat pris på, hvad undersøgelsen vil koste skatteyderne.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde