Nydanske kvinder er Danmarks mønsterbrydere
Andelen af unge nydanske kvinder på de videregående uddannelser er større end nogensinde.
Det viser en undersøgelse, som Arbejdernes Erhvervsråd (AE) har lavet til Politiken.
Her står det klart, at 43 procent af nydanske kvinder på 25-26 år og med ufaglærte forældre går på en videregående uddannelse.
Jens Peter Thomsen, lektor i uddannelsessociologi ved Københavns Universitet, kalder udviklingen "markant".
- Andelen af unge kvinder med ikke-vestlig baggrund og ufaglærte forældre er steget med 19 procent på 10 år.
- Det skyldes ikke bare, at det danske uddannelsessystem generelt er åbent for alle, men at disse kvinder har en særlig motivation for at uddanne sig, siger han til Politiken.
Blandt etniske danske kvinder i samme alder har andelen af mønsterbrydere været nær konstant i mange år og udgør nu 29 procent, ifølge AEs tal.
For mænd er andelen lavere, uanset herkomst.
For at eksemplificere udviklingen har Politiken talt med 24-årige afghanskfødte Geeti Amiri, der studerer statskundskab på Syddansk Universitet i Odense.
- Væn jer til at se os på topposter i ministerierne, erhvervslivet og i de offentlige institutioner. For det er sådan, det kommer til at blive, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde