Menuen stod på frikadeller og nyopgravede kartofler, da beboerne på Mou Plejecenter i Nordjylland ved middagstid gik til bords. De 36 ældre kan glæde sig over, at de er blandt de første i år, der får serveret nye kartofler.
Kartoflerne er af sorten solist, og det er kartoffelavler Tage Madsen fra Kongerslev i udkanten af Lille Vildmose, der har dyrket dem.
Torsdag morgen var han i marken for at befri de første 10 kilo af den plastik og fiberdug, som er opgivet dem, siden de kom i jorden 21. marts.
- Og det var en speciel oplevelse, for termometeret stod på to-tre graders frost, fortæller han.
Sidste år kunne han allerede høste de første kartofler den 23. april, men i år har sneen ligget meterhøjt i Nordjylland, og det har forsinket høsten med et par uger.
Tage Madsen kan dog ikke tage æren for at være den første, der graver kartofler op. Den tilfalder kartoffelavler Claus Thomsen fra Haderslev, som allerede i sidste uge kunne sælge de første kartofler for 500 kroner kiloet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde