Nye listeriatilfælde koster to danskere livet
Fødevarestyrelsen har registreret en stigning i smitte med den farlige listeria bakterie.
To danskere er døde af nye listeria-tilfælde i april, skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.
Styrelsen oplyser, at der i alt er smittet fem personer med den farlige listeriabakterie i løbet af en uge i april. Normalt registreres der ét tilfælde af listeria om ugen.
To af de smittede har fået påvist den listeriatype, der gav anledning til et stort udbrud i 2013 og 2014 forårsaget af kødpålæg. Det er dog ikke klart, om hvorvidt de to døde er smittede med den gamle type listeria.
To andre er smittet med andre listeriatyper, der kan have relation til to tidligere mindre listeriaudbrud. Endeligt er den femte smittet med en listeriatype, der ikke kendes fra tidligere udbrud.
- Det er usædvanligt, at der er fem tilfælde på en uge. Normalt ser vi et tilfælde af listeria om ugen.
- Men det er også usædvanligt, at vi så hurtigt er klar over, hvad det er for en type listeria. Det er et udtryk for, at vores overvågning af listeria er blevet bedre, siger overlæge Kåre Mølbak, Statens Serum Institut.
Smittekilderne er endnu ikke fundet, men udviklingen følges nøje, skriver styrelsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde